Bliver min varmepumpe ulovlig?

Hisense New Comfort

Kan et nyt EU-direktiv betyde, at din varmepumpe bliver ulovlig om 5-10 år? Et debatindlæg har skabt en række misforståelser om, hvorvidt mulige ændringer i EU-lovgivningen om brug af kølemidler kan få betydning for de varmepumper, som mange danskere får installeret i disse dage.

Hos Energiland mener vi slet ikke, at der er grund til panik – faktisk langt fra. Og lad os bare starte med svare på det helt store spørgsmål:

Bliver de varmepumper, som i dag installeres med kølemidler som R32, ulovlige, hvis EU-lovgivningen ændres?

Nej. De varmepumper, som installeres i dag og frem til en mulig ændring i lovgivningen, bliver ikke ulovlige og skal ikke afmonteres af denne grund. Den mulige lovændring vil blot få betydning for, hvilket kølemiddel der anvendes i nye varmepumper som installeres efter 2027.

Hvorfor skal nogle kølemidler måske udfases?

Det skal de, fordi vi løbende udvikler bedre og mere miljøvenlige kølemidler. Der er ikke noget nyt i, at ældre kølemidler udfases til fordel for nyere og bedre alternativer. Kølemidlet R32, som i dag er det mest udbredte kølemiddel i varmepumper, har i stor stil erstattet kølemidlet R410A, fordi det er langt mere miljøvenligt. Hos Energiland kører ingen af vores varmepumper på R410A.

Kølemidlers miljøpåvirkning opgøres i deres GWP-værdi (Global Warming Potential). Kølemidlet R32 er kendetegnet ved at have en meget lav GWP på 675, imens dens forgænger R410A eksempelvis har en GWP på over 2000.

Er varmepumper med disse kølemidler miljøskadelige?

Nej. Så længe en varmepumpe installeres og håndteres korrekt, er de ikke skadelige for miljøet. De kølemidler som i dag bruges i langt de fleste varmepumper, er kun miljøskadelige hvis de slipper ud i atmosfæren. Derfor er det vigtigt at få certificerede fagfolk til at installere og servicere din varmepumpe, så der ikke sker udslip.

Alle Energilands varmepumper er hermetisk lukkede systemer, som er skabt til at holde kølemidlet tæt i hele sin levetid. Vores varmepumper bruger kølemidlerne R32 og R452B, som begge er kendetegnet ved et lavt GWP.

Derudover samarbejder vi naturligvis udelukkende med certificerede installatører.

Skal jeg så vente med at installere en varmepumpe?

Varmepumper er en billig og klimavenlig opvarmningsform. Med det sagt, er det naturligvis altid en vurderingssag for den enkelte, hvilken type opvarmning, der passer bedst til deres behov. Men opvarmer du din bolig med oliefyr, naturgas eller elvarme, er en varmepumpe et rigtig godt alternativ både for din pengepung og for miljøet.

Energistyrelsen fremhæver, at et typisk hus vil kunne spare omkring 22.000 kr./året ved at skifte fra naturgas til eksempelvis en luft til vand-varmepumpe. Læs mere hos Energistyrelsen her.

Overvejer du at skifte til en varmepumpe, er der altså ikke grund til at vente. Skulle der ske en lovændringen i brugen af kølemidler, kommer det ikke til at have tilbagevirkende kraft. Og der kan være store miljømæssige fordele og besparelser ved at skifte til en varmepumpe i dag.

Dertil er det også vigtigt at understrege, at der indtil nu kun er tale om et forslag til EU-kommissionen om ændringer i regulæringen kølemidler. Forslaget er ikke blevet vedtaget endnu.

Sidder du tilbage med flere spørgsmål? Hos Energiland vil vi altid gerne svare på alle de spørgsmål, du måtte have.

Ring til os på 28 95 01 73 – vi sidder klar til at hjælpe!